Profil af Mørk Andersen Byg ApS
Grundlæggeren af Mørk Andersen Byg ApS er uddannet tømrer og konstruktør, og har i over 15 år fungeret som projektchef i et privat boligudlejningsselskab. For 15 år siden startede han Mørk Andersen Byg ApS.
Firmaet består i dag af Mester, fire tømrersvende og tre engagerede lærlinge.
Vi er et tømrerfirma med bred erfaring indenfor nybyggeri, renovering og ombygning. Vi påtager os arbejde i fagentreprise, hovedentreprise samt totalentreprise. Dette gælder for private boliger såvel som udlejningsejendomme og erhvervsbygninger. For os er ingen opgave for lille eller for stor.
Vi er et firma for hvem kvalitet og punktlighed er en selvfølge, da vi ved, at det er vigtigt for dig som kunde at tidsfrister overholdes.
Derfor udfærdiger, vi ved starten af et projekt en skriftlig aftale, som indeholder alle væsentlige beslutninger for byggesagen. Det betyder, at der gennem byggeprocessen sikres en tæt kontakt mellem bygherre og Mørk Andersen Byg ApS, således at ændringer kan foretages uden at gå på kompromis med kvaliteten.